Til fællesskab

Grøndalsvænge på Facebook

Grøndalsvænge på Facebook

Facebook-grupperne i Grøndalsvænge er oprettet og drevet af beboerne selv. Foreningen har ingen officiel Facebook-side, og bestyrelsen modererer ikke grupperne. Du kan derfor ikke regne med, at bestyrelsen ser eller besvarer henvendelser derinde.

Skal du i kontakt med bestyrelsen, skal du altid sende en mail. Det sikrer, at din henvendelse bliver registreret og behandlet. Officiel information fra foreningen udkommer i Grøndalsvænge Nyt. Undtagelsesvis kan bestyrelsen dele en vigtig servicemeddelelse i den lukkede gruppe for at nå bredt ud, men det erstatter ikke de officielle kanaler.

De to grupper

  • Grøndalsvænge beboere (åben gruppe)
    Offentlig gruppe for alle, der bor i eller følger kvarteret. Bruges til nabohjælp, køb og salg, bortgivelser, efterlysning af kæledyr og lokale arrangementer.
  • Andelshavere i Grøndalsvænge (lukket gruppe)
    Privat gruppe forbeholdt nuværende andelshavere. Bruges til interne drøftelser, projekter og arrangementer for andelshavere. Du melder dig ind ved at skrive i den åbne gruppe og bede en nabo om at tilføje dig.

Opdateret 9. november 2026